Politiet: 14-årig pige er forsvundet
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser den 14-årige Cilia, som ikke er set siden 8. september.
Opdatering tirsdag klokken 18: Den efterlyste pige er fundet igen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Derfor er billede og navn fjernet fra artiklen.
Politiet vælger mandag at efterlyse en 14-årig pige, som ikke er set siden torsdag, 8. september.
»Både familie, politi og sociale myndigheder er nu blevet så bekymret for hendes ve og vel, at vi efterlyser hende i offentligheden,« fremgår det af en pressemeddelelse, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har udsendt.
Den 14-årige pige blev sidst set på Ringsted banegård. Det er dog politiets forventning, at Cilia opholder sig i det Storkøbenhavnske område, muligvis i området omkring Albertslund, Glostrup og Brøndby eller Ballerup.
Hun beskrives som: Lys i huden, 160 cm høj, 43 kg, spinkel af bygning, brune øjne og brunt hår. Hun var iført jeans og en sweater.
Hvis nogen har set hende, eller kender til det sted, hun opholder sig, kan man ringe til politiet på telefonnummer 114.