Arla-bygning udsat for hærværk
Arla-bygning i Sydhavnen er blevet udsat for hærværk, hvor facaden er blevet overhældt hvis maling.
jwh
De ansatte i Arlas bygning i Sydhavnen i København mødte mandag morgen ind til noget af et syn. Ukendte gerningsmænd havde således hældt hvid maling på bygningens facade samt skrevet ordene »Plantebaseret – Arla – Nu« på fliserne foran bygningen.
Det bekræfter Københavns Politi overfor B.T.
Politiet har endnu ikke anholdt nogen for hærværket, oplyser vagtchef Henrik Stormer til mediet.
Hærværket er underskrevet »Animal Rebellion« samt gruppens logo med maling på fliserne. Det er navnet på en international organisation, som siden 2019 har stået bag en række aktioner i primært England.