Fortsæt til indhold

To biler kørt frontalt sammen

En bilinspektør blev tilkaldt til ulykken.

Krimi

Opdatering klokken 19.25: Vejen er igen åben for trafik.

To biler er kørt frontalt sammen. Derfor er Randersvej nord for Hammel, mellem Haurum Byvej og Nørretoften, lige nu spærret.

Det oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen Favrskov.

»Der sidder to personer i hver bil. Vi ved endnu ikke, hvorfor de kører sammen,« siger Christian Riis, vagtchef ved Østjyllands Politi, til Lokalavisen Favrskov.

Vagtchefen kan på nuværende tidspunkt ikke give yderligere informationer om de implicerede.

»De er begge kørt til Skejby (Aarhus Universitetshospital, red.) til kontrol,« oplyser han.

Da der lige nu heller ikke er nyt om deres tilstand, har man valgt at tilkalde en bilinspektør.

»Vi foretager en udvidet undersøgelse,« siger Christian Riis.

Der er derfor omkørsel via Nørretoften og Haurum Byvej, mens der arbejdes på stedet.

Ifølge beredskabsoversigten over udkald blev anmeldelsen modtaget kort før klokken 16.