Stor redningsaktion: Men personen havde en god grund
Der blev blandt andet sat en helikopter ind i forsøget på at finde den forsvundne.
jro
Politi, ambulance, beredskab og en helikopter blev tilkaldt til en drukneulykke.
Det skulle dog vise sig at være noget helt andet.
Københavns Vestegns Politi oplyste på Twitter, at en person var set gå i vandet ved Skovvej i Ishøj på stranden bag Arken.
»Vi undersøger sagen for at udelukke at der skulle være tale om en ulykke. Der er en helikopter i luften. Giv venligst plads til personalet på stedet,« skrev politiet.
Senere kunne samme politikreds oplyse, hvorfor personen pludselig var blev væk i bølgerne: Der var tale om en fridykker.
»Personen havde det godt,« skrev politi, der samtidig afblæste aktionen.