Fortsæt til indhold

Et sandt mirakel, at ingen kom noget til: Stangstiv spøgelsesbilist anholdt

Mand havde vanvittig promille.

Krimi
ddp

At manden overhovedet kunne finde ud af at sætte sig bag rattet og starte sin, er noget af en præstation i sig selv.

Men at der ikke skete uheld, må nærmest betegnes som værende et mindre mirakel.

En mandlig bilist blev lørdag aften anholdt, efter Nordjyllands Politi havde modtaget flere anmeldelser om en spøgelsesbilist.

Manden kørte mod færdselsretningen på Hobrovej i Støvring, og da det lykkedes politiet at få ham stoppet, var der ingen tvivl om, at han skulle testes for alkoholpåvirkning.

Hele 3,00 slog alkometeret ud på, så han blev straks hevet med på Aalborg Politigård, hvor han endnu engang blev testet.

Denne gang var promillen steget til 3,18.

Manden måtte sove den ud i detentionen og fik sin bil beslaglagt, men han kan se frem til yderligere straf.

Ved spirituskørsel med en promille på over 2,00 mister føreren nemlig kørekortet i mindst tre år, får en meget stor bøde, betinget fængsel, og så kan bilen blive konfiskeret.