Blev dræbt efter bytur: Nu er der endelig nyt i Mia-sagen
Nordjyllands Politi overdrager snart den opsigtsvækkende sag til anklagemyndigheden.
Lidt mere end syv måneder efter, at hele Danmark fulgte med i det forfærdelige og opsigtsvækkende drab på 22-årige Mia Skadhauge Stevn, er der nyt i sagen.
Nordjyllands Politi har til TV2 Nord oplyst, at man er i den afsluttende fase af efterforskningen, og at sagen inden for to måneder vil blive overdraget til anklagemyndigheden, der skal tage sig af det retslige efterspil.
Afdøde Mia kom på fornavn med danskerne, da hun forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade, Aalborg, den 6. februar i år.
En massiv eftersøgning gik i gang, da det stod klart, at hun var steget ind i en mørk bil i de tidlige morgentimer og ikke set siden.
Efter tre dage blev to 36-årige mandlige venner fra Nordjylland anholdt og sigtet for drab, og Mias ligdele blev fundet i Dronninglund Storskov fire dage efter hendes forsvinden.
Efterfølgende blev den ene af de to anholdte mænd løsladt og renset for mistanke, men den anden fortsat er varetægtsfængslet og sigtet for drab.
Nordjyllands Politi oplyser til TV2 Nord, at man forventer dom i sagen til foråret i 2023.