Fortsæt til indhold

Forsvundet i måneder: Har fundet bil og computer

Politiet i Tyskland efterlyser en mand, der angiveligt er i Danmark.

Krimi

Tysk politi efterlyser en 23-årig mand, der er forsvundet - efter alt at dømme i Danmark.

Han er kronisk syg - og har brug for sin medicin, oplyser politiet i Lübeck.

Han har været væk i to måneder.

Den efterlyste hedder Maximilian M. og er sidst set søndag 17. juli.

Han var forinden kommet til Danmark i en autocamper.

Fik blackout i Vejle

Dagen før han forsvandet, blev han set i Vejle desorienteret efter er blackout. Han forsvandt dog, inden han kunne få lægehjælp.

Den efterlystes mor oplyser til politiet, at Maximilian kan lide at opholde sig steder med masser af natur.

Maximilian M. er sidst til fods, med lidt bagage, ingen penge og ingen medicin.

Hans autocamper og laptop blevet fundet, men det har ikke kunnet give fingerpeg om, hvor han opholder sig.

Flere steder i Jylland

Politiet ved, Maximilian har været i Vejle og Ebeltoft, men tror også, at Rømø vil være et sted, han kan søge hen.

Maximilian M. er 185 centimeter høj og slank af bygning. Han har kort, mørkblondt hår.

Derudover har han en stor tatovering i form af et elefanthoved på ryggen og en cirkel med en prik i midten på venstre underarm.

Det er denne tatovering, den efterlyste har på ryggen. Foto: Politiet i Lübeck.

Er han efterlyst i Danmark?

Lokalavisen.dk har været i kontakt med Syd- og Sønderjyllands Politi.

Her forsøger man at blive klogere på sagen og undersøge, om der der ligger en officiel efterlysning fra tysk politi.

Lokalavisen.dk har desuden sendt en række spørgsmål til politiet i Lübeck - der er dog stadig ikke kommet svar.