Voldsom ulykke: Biler kørte frontalt sammen
Den ene blev fløjet med helikopter på hospitalet.
am
Onsdag aften var to personer involveret i en ulykke på Bordingvej ved Engesvang i det midtjyske.
Kl. 22.28 modtog politiet en anmeldelse om et uheld - det viste sig, at to biler var kørt frontalt sammen.
Den ene person kom kun lettere til skade, mens den anden person blev fløjet til hospitalet for behandling.
Til Ekstra Bladet oplyser Midt- og Vestjyllands Politi torsdag morgen, at personen, der blev fløjet til hospitalet, nu er uden for livsfare - men har en del brækkede knogler.