Fortsæt til indhold

Stukket ned ved kongres-center

»På nuværende tidspunkt intet yderligere,« skriver politiet.

Krimi

En mand er tidligt lørdag morgen stukket ned i Odense.

Det oplyser Fyns Politi, der derudover ikke vil fortælle meget om knivstikkeriet.

På Twitter skriver politikredsen, at den fik melding klokken 05.07 om, at en mand var stukket ned ved Odense Congress Center på Ørbækvej i Odense.

Han er bragt til sygehuset, men er uden for livsfare.

»På nuværende tidspunkt intet yderligere,« skriver Fyns Politi.

Manden er stukket ned her ved OCC. Foto: Presse-fotos.dk