Brager afsted med motorvejshastighed på landevej
Det blev til en betinget frakendelse af kørekortet.
jro
Lørdag havde politiet i det sønderjyske opstillet en fartkontrol på Kongeåvej, der ligger i Vejen Kommun.
Ved Skibelund stod en af politikredsens biler med automatisk trafikkontrol.
Det blev til i alt 36 overskridelser af hastighedsgrænsen, der på det stykke er 80 kilometer i timen.
En bilist formåede at få sit køretøj op på 141 kilometer i timen på vejen.
Det er en overskridelse på mere end 60 procent - og betyder derfor en betinget frakendelse af kørekortet.
Fire andre bilister fik et klip.
»Vi kommer snart igen,« lover Syd- og Sønderjyllands Politi i tweetet.