Taget med 1,7 ton grøntsager - for meget
En overskridelse på 48 procent.
jro
1700 kilo grønt for meget.
Det er resultatet af en kontrolvejning af en varebil.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver i sin døgnrapport, at en 44-årig, udenlandsk mandag onsdag morgen blev stoppet i udrejsefeltet i Rødbyhavn.
Han var på vej til færgen.
Overlæsset med grøntsager
Hans varebil, opdagede politiet, var fyldt med grøntsager. »Som i helt fyldt«, som politikredsen udtrykker det.
Kontrolvejningen viste, at bilen havde et overlæs på 1.700 kilo, hvilket er en overskridelse på 48 procent.
Det blev den 44-årige sigtet for. Han læssede grøntsager af bilen, så den blev lovlig, betalte bøden på 7.500 kroner og fortsatte sin kørsel.
Helt lovligt.