Kvickly i flammer
Fredag opstod der brand i butikken.
Fredag eftermiddag var der brand i en Kvickly på Bornholm.
Den udviklede så meget røg, at Bornholms Politi på Twitter opfordrede borgerne til at respektere den opsatte afspærring.
Politiet modtog meldingen klokken 13.42 om branden i Nexø.
Da politiet ankommer, opdager patruljen, der står en udbrændt knallert op ad muren ved Kvickly.
»Tesen er, at branden er opstået i den på en eller anden måde. Den er vi ved at sikre nu, og få den bragt ind til undersøgelse, og så må vi se, om vi kan komme nærmere, hvordan branden er opstået i knallerten,« siger Henrik Jørgensen, indsatsleder ved Bornholms Politi, til TV2 Bornholm.
Politiet kan efterfølgende se på overvågning fra stedet, at det er knallerten, der pludselig bryder i brand.
Det skal nu undersøges, hvordan det kunne ske.
Efter 35 minutter var branden under kontrol, og det er planen, at butikken åbner som sædvanligt fredag.