Fortsæt til indhold

Tirsdag bliver det voldsomt: Her rammer det

Udsatte borgere skal søge væk fra området.

Krimi
jro

Tirsdag skal udsatte borgere igen fortrække fra området omkring Studstrup-værket.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Her er der stadig ild i en silo med træpiller.

Sundhedsmyndighedernes vurderer at røgen ikke udgør en sundhedsrisiko for de fleste borgere, så er den klare opfordring, at personer med hjertekar- og lungesygdomme tirsdag anbefales at finde et andet sted at opholde sig, indtil røgen er drevet væk.

Video: Local Eyes.
Tirsdag vil der igen komme kraftig røgudvikling fra branden på Studstrupværket. Foto: Local Eyes..

Røgen ser ud til særligt at ramme området omkring Studstrup, Havhusene og Gl. Løgten Strand.

»Ifølge de seneste prognoser vil der fra omkring middagstid tirsdag være relativ svag vind, og derfor vil koncentrationen af røgen være tykkere, hvilket kan forværre tilstanden hos folk, der fx har astma, KOL eller lignende sygdomme. Har du pårørende med hjertekar- eller lungesygdomme, der ikke selv kan køre væk fra de pågældende områder, opfordres du til at hente dem. De borgere, der er i risikogruppen og er tilknyttet hjemmeplejen, vil blive kontaktet direkte af kommunen og blive tilbudt et midlertidigt sted at opholde sig,« skriver Østjyllands Politi.

Andre borgere, der generes af røgen, opfordres til at søge indenfor og lukke døre og vinduer og slukke eventuel ventilation.

»Hvis det bliver nødvendigt at bede borgerne i et område om at gå indenfor, vil der blive udsendt en beredskabsmeddelelse, og sirenerne i området kan blive aktiveret,« skriver Østjyllands Politi, der samtidig opfordrer borgere i de berørte områder til at følge med i kommunikation omkring branden på politi.dk, Østjyllands Politis Twitter-profil og på aarhus.dk og syddjurs.dk.