Fortsæt til indhold

Myndighederne om Studstrup-brand: Her kan man forvente røg indtil mandag aften

Det forventes dog, at vinden vender mandag aften.

Krimi
am

De seneste prognoser viser, at røgen fra branden på Studstrupværket blæser ind over områderne omkring Studstrup, Havhusene og Gl. Løgten Strand i dag søndag.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Sundhedsmyndighederne anbefaler derfor igen, at borgere med hjertekar- eller lungesygdomme finder et andet sted at opholde sig.

Ifølge de seneste prognoser ser det ud til, at røgen over områderne fortsætter til mandag aften, hvorefter vinden vender og dernæst igen blæser ud over bugten.

Prognoserne er dog behæftet med en vis usikkerhed, lyder det dog samtidig.

Myndighederne følger udviklingen, og sker der ændringer i anbefalingerne, vil det blive kommunikeret på politi.dk, Østjyllands Politis Twitter-profil samt på Aarhus.dk og syddjurs.dk.