Alvorligt kvæstet af bus
Manden blev påkørt ved middagstid i midten af Aarhus.
En 28-årig mand blev mandag ramt af en bus.
Han krydsede vejen på Frederiks Allé i Aarhus C til fods, da han blev ramt, oplyser Østjyllands Politi tirsdag i døgnrapporten.
»Vi ved endnu ikke, hvem der står med skylden for uheldet,« siger kommunikationsrådgiver i Østjyllands Polit, Jakob Christiansen, til Lokalavisen.dk..
Manden er efterfølgende blevet indlagt med alvorlige skader, og Østjyllands politi fortæller, at de endnu ikke har haft mulighed for at afhøre manden omkring, hvad der skete.
Politiet melder, at fodgængeren ikke er i kritisk tilstand.
Bussen blev ført af en 59-årig mand.