Fortsæt til indhold

Politiet efterlyser to maskerede mænd efter indbrud: Set køre fra stedet i mørk Audi

En villa på Klanghøj i Låsby blev onsdag over middag udsat for indbrud.

Krimi

Onsdag klokken 13.33 blev en villa på Klanghøj i Låsby mellem Silkeborg og Aarhus udsat for indbrud.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at villaen er til salg - og at designstole og designlamper blev stjålet fra stedet.

Ifølge politiet kom tyvene ind ved at knuse en rude i terrassedøren.

»Der blev set to maskerede mænd køre fra stedet i en mørk Audi personbil med stjålne nummerplader,« lyder det fra vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 114.