Fløj 20 meter gennem luften: 13-årig dreng torpederet af kassevogn
Uheldet skete i et kryds.
am
Kl 16.57 mandag skete der et færdselsuheld på Tuse Lågevej i Holbæk, da en 24-årig mand fra Nordsjælland i en kassevogn kørte mod syd og i krydset ved Nykøbingvej vil fortsætte lige over.
For her var en 13-årig dreng fra Holbæk i samme øjeblik på vej i den samme retning på cykel, da han i krydset drejede hen over vejen og blev ramt af kassevognen.
Ifølge Midt- og Vestsjællands døgnrapport fløj drengen som følge af sammenstødet cirka 20 meter gennem luften, og der blev tilkaldt både ambulance og lægehelikopter.
Drengen var ved bevidsthed, men stærkt forslået efter sammenstødet og blev derfor fløjet til hospitalsbehandling for sine skader.