Efterlyst og nedtrykt mand fundet: Her var han
En 38-årig tysk mand er fundet igen.
Den 38-årige mand, der tidligere onsdag blev efterlyst af politiet, er fundet.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Den 38-årige, der er tysk statsborger, blev efterlyst, da han familie var bekymret for ham.
Det samme var politiet.
»Vi er bekymrede for, at han ikke har det så godt, så vi vil godt lige have en snak med ham og sikre os, at han er ok,« sagde Erik Lindholdt, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Polit, i den forbindelse til Lokalavisen.dk.
Politiet i Sønderjylland, der var blevet kontaktet af tyske kolleger, havde dengang på fornemmelsen, at den efterlyste var søgt mod nord.
Det er da også Nordjyllands Politi, der onsdag aften på Twitter oplyser, at han er fundet klokken 18.
»En politipatrulje fandt den eftersøgte bil ved Rubjergvej tæt på Lønstrup. Den tyske statsborger befandt sig i bilen i nedtrykt sindstilstand og påvirket af formentlig medicin. Han er på vej til sygehuset i Hjørring lige nu,« står der i tweetet.
Nordjyllands Politi oplyser videre, at manden pårørende er på vej til Nordjyllands.