Mon Edith, Betina, Gitte, Rosa, Bente og Karsten savner en forklaring?
Politiet efterlyser nu med billede ejerne af seks fingerringe.
Politiet leder efter en række personer, der har mistet en ring.
I ringene står navnene Edith, Betina, Gitte, Rosa, Bente og Karsten præget.
Alle ringene er blevet indleveret til hittegodskontoret.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
I søgen efter de rette ejermænd - det lader umiddelbart til, at det netop er mænd, der er mindst påpasselige med ringene - har politiet nu offentliggjort et billede af dem.
Sådan gør du
Ud fra hver ring står det navn, der er indgraveret, et årstal - og politiets hittegodsnummer.
Ejer du en af ringene, eller er det dit navn, der står i den, så er meldingen fra politiet helt klar:
»Vi har skrevet årstallet. Kan du også oplyse datoen, så kontakt Hittegodskontoret på Sønderborg Politistation via 1-1-4 for at få ringen udleveret,« skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.