I kollision med bus: Hastet på hospitalet
En motorcyklist er kommet galt afsted.
am
En motorcyklist er tirsdag eftermiddag sendt på skadestuen i Kolding efter et sammenstød med en bus på Ydre Ringvej/Stoustrupvej i det vestlige Fredericia.
»Der er et sammenstød mellem en motorcykel og en bus. Jeg kan for nuværende ikke sige, hvem der har kørt ind i hvem,« fortæller Rune Nielsen vagtchef ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Dagblad.
Motorcyklisten skulle have fået et brud på det ene ben.
Der er ikke melding om andre tilskadekomne.
Politiet modtog anmeldelsen kl. 14.30.