Fortsæt til indhold

12-årig truet med kniv af to jævnaldrende

Nu er de sociale myndigheder underrettet.

Krimi

En 12-årig dreng er mandag blevet truet med kniv - af to jævnaldrende.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

En 40-årig mand havde fundet den 12-årige dreng grædende på togstationen i Lejre.

Manden tog kontakt til politiet, og den 12-årige dreng forklarede, at to drenge havde truet ham med en kniv.

Politiet fik fat i to mistænkte ved Roskilde Station. De viste sig, at de også er 12 år gamle - og de var i besiddelse af en kniv.

Under den kriminelle lavalder

De to drenge blev taget med til en afhøring på politistationen i Roskilde.

Herfra blev relevante værger og sociale myndigheder underrettet.

Drengene kunne ikke sigtes for noget strafbart, fordi de begge er under den kriminelle lavalder på 15 år.

Den 12-årige er uskadt, men chokeret over oplevelsen.