Fortsæt til indhold

Har alvorlige brud: Kørte frontalt sammen

En 32-årig mand kom af uvisse årsager over i de modkørendes bane.

Krimi
am

Kl. 16.33 tirsdag skete et voldsomt sammenstød på Roskildevej i Ortved nær Ringsted.

Det skete da en bilist, en 32-årig mand fra Ringsted, kørte mod syd og af uvisse årsager kom over i den modsatte bane. Her stødte han sammen med en modkørende bilist, en 68-årig kvinde fra Bjæverskov.

Foto: Presse-fotos.dk

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Færdselsafdelingen var tirsdag på kontrol i Ringsted, og derfor var der hurtigt patruljer fremme på stedet.

Der var indledningsvist mistanke om, at den 32-årige havde svære skader, og han blev derfor fløjet med helikopter til behandling, mens den 68-årige kvinde blev kørt med ambulance til sygehuset.

Senere blev den 32-årige dog senere udskrevet fra sygehuset med lettere skader, mens den 68-årige fik konstateret alvorlige brud.

Bilerne var hårdt medtaget af det voldsomme sammenstød. Foto: Presse-fotos.dk

Hele Roskildevej blev spærret tirsdag, mens en bilinspektør undersøgte uheldsstedet. Der blev rutinemæssigt udtaget blodprøver af begge parter, som skal afklare, om de var påvirkede under kørslen.

Omkring kl. 18.41 blev vejen genåbnet, da undersøgelserne var afsluttet.