Gymnasium lukket ned: Leder efter mistænkelig person
Politiet holder kortene ind til kroppen.
jro
Der er et større opbud ved et gymnasium, hvor politiet leder efter en mistænkelig person på Nyborg Gymnasium.
Det er i skrivende stund nærmest det, som politiet vil oplyse.
»Personen har muligvis gemt sig på gymnasiet,« skriver Fyns Politi i et tweet, hvor der også står, at der på nuværende tidspunkt ikke er flere oplysninger i sagen.
Da Lokalavisen.dk kommer igennem til Fyns Politi, vil Charlotte Nyborg, pressemedarbejder ved Fyns Politi heller ikke kommentere på, hvem der bliver ledt efter.
På grund af aktionen er der ingen elever på gymnasiet.