Efterlyst mand fundet igen
Politiet opfordrer borgere i området til at kigge efter ham.
Opdatering: Nordjyllands Politi oplyser nu, at den 80-årige mand er fundet i god behold.
Politiet leder lige nu efter en 80-årig mand, der torsdag aften klokken 22.30 er gået fra Hjørring Sygehus.
Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
Den 80-årige beskrives som 180-185 centimeter høj og spinkel af bygning.
Han har gråt hår og er iført grå bukser og grå trøje.
»Vi søger med flere patruljer, men har også brug for hjælp fra offentligheden,« skriver politiet, der opfordrer borgere i og omkring Hjørring til at kigge efter ham.
Eventuelle oplysninger om ham til Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.
Kort: Google Maps