Fortsæt til indhold

Politiet sprænger to bomber: »Hold jer væk«

Nysgerrige skal ikke komme i nærheden.

Krimi
jro

Lørdag blev der fundet to bomber på en mark.

Nu skal de sprænges - og politiet opfordrer borgerne til at holde sig væk.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Bomberne, der stammer fra 2. Verdenskrig, blev fundet på en mark ved Sønderborg på Als.

I den forbindelse blev EOD - bomberydderne - tilkaldt.

Den lokale beredskabsstab (LBS) har i dag været samlet på Politigården i Esbjerg for at drøfte bortsprængningen af de to bomber fra 2. verdenskrig.

Forventningen er, at det tidligst vil ske sidst på ugen.

Området er afspærret og politiet opfordrer borgerne til at holde sig fra området.

»På grund af afspærringerne er det ikke muligt at se bomberne,« skriver politiet i meddelelsen.