Fortsæt til indhold

Lastbil fyldt med roer drattede om ved mark

Vejen var derfor spærret.

Krimi
am

En 58-årig mandlig lastbilchauffør fra Middelfart måtte tilkalde hjælp, da manden forulykkede med sit vogntog.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Lastbilchaufføren var kørt med et læs roer i sydøstlig retning ad Almstoftevej i Sneslev nær Ringsted, da venstre forhjul på den smalle vej var kommet ud i rabatten. Chaufføren mistede efterfølgende kontrollen over vogntoget, der væltede om på siden, så roerne trillede ud på marken.

Foto: Presse-fotos.dk

Her skulle forskellige rednings- og bjærgningskøretøjer til for at få lastbilen på ret køl, og det medførte en spærring af vejen. Manden kom ikke noget til.

Politiet registrerede blot omstændighederne ved uheldet, hvor ingen andre trafikanter blev involveret.

Uheldet skete mandag morgen kl. 08.53.