Kvinde er afgået ved døden i voldsom ulykke
En 47-årig kvinde er død.
am
Onsdag morgen kørte to biler frontalt sammen på Ny Ulsevej i Haslev.
To personer var kommet til skade i ulykken, oplyste Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi. En var fløjet på Rigshospitalet i kritisk tilstand.
Nu er der desværre trist nyt.
»En 47 årig kvinde er desværre afgået ved døden som følge af uheldet. Den anden, en 18 årig mand, er tilskadekommen, men ikke alvorligt. Uheldet er sket i forbindelse med en overhaling,« skriver politiet på Twitter.
De pårørende er underrettet.
Der er åbnet for trafikken på vejen igen.