Fortsæt til indhold

Politiet afgav skud: Patrulje sendt ud til mand med pistol

Politiet blev sendt ud til husspetakler.

Krimi
am

Onsdag aften modtog politiet i Nordsjælland en anmeldelse om husspetakler i Sofiehaven i Hillerød. Situationen udviklede sig dog voldsomt.

Her blev en 54-årig mand anholdt, det oplyser Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.

For da politiet ankom til adressen, sad en 54-årig mand udenfor hjemmet med noget som lignede en pistol.

»Patruljen trækker våben og beder manden om at lægge pistolen fra sig. I stedet griber manden fat i våbnet, og patruljen vælger derfor at afgive varselsskud. Det får dog ikke manden til at lægge våbnet fra sig. Til gengæld begynder han at skyde op i luften,« fortæller vagtchef David Eckert til Sjællandske Nyheder.

Patruljen kan dog pludselig se, da man affyre sine skud, at der er tale om en såkaldt startpistol, som man kender fra atletik. Derfor vælger politiet ikke at skyde mod manden.

Her venter politiet på forstærkninger. Til sidst overgiver manden sig. Politiet betegner, manden som psykisk uligevægtig - i hvert fald i situationen.

Ingen kom noget til i forbindelse med - heller ikke familien som befandt sig indenfor.