Teenager dræbt - ung mand svæver mellem liv og død
Bilen har ramt en lade og er endt på taget.
En 18-årig mand er dræbt i en ulykke lørdag morgen. En 22-årig er i kritisk tilstand.
Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.
Klokken 7.50 blev politi og redning kaldt til ulykken på Borrgegårdsvej i Overlade ved syd for Løgstør.
Kort: Google Maps
Har var en bil kørt ind i en lade. Billeder fra stedet viser, at bilen var endt på taget.
På trods af gentagne forsøg har det ikke været muligt for Lokalavisen.dk at få kontakt til politikredsen, men på Twitter oplyser politiet, at der var to personer i bilen.
Den dræbte 18-årige var passager, mens den 22-årige chauffør lige nu bliver behandlet på Aalborg Universitetshospital.
De er begge fra lokalområdet.
Nordjyllands Politi oplyser videre, at der ikke var personer i laden, da ulykken skete.
De pårørende er underrettet.