Trafikulykke: En person er afgået ved døden
Politiet er nu på stedet.
am
Politiet er lige nu til stede på Strandvejen i Nivå.
Her har en 61-årig mand fra København tirsdag eftermiddag mistet livet i en trafikulykke. Politiet modtog anmeldelsen kl. 15.21.
Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.
Manden »afgik ved døden i forbindelse med, at han mistede herredømmet over bilen,« oplyser politiet, der i skrivende stund ikke har yderligere at tilføje.
De pårørende er underrettet.