Kvinde slået i hovedet med golfkølle, og en person stukket ned
36-årig mand stukket med kniv, og kvinde slået med golfkølle onsdag aften.
ksa
Onsdag aften klokken 21.55 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at flere personer er kommet til skade i forbindelse med et knivstikkeri på en privat adresse på Skelagervej i Aarhus N.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
En 36-årig mand er angiveligt blevet stukket med kniv af en 42-årig mand, der efterfølgende skulle være flygtet fra stedet. Der er ikke tale om et livstruende knivstik.
I forbindelsen med episoden er også en kvinde blevet ramt i hovedet med en golfkølle.
Østjyllands Politi efterforsker sagen for at få klarlagt de nærmere omstændigheder og har ikke yderligere kommentar i øjeblikket.