55-årig kvinde fundet død ved vandreservoir
Kvinden var meldt savnet, men blev fundet tæt på sit hjem.
am
En 55-årig kvinde blev onsdag fundet død ved et vandreservoir på Moselundsvej/Esrumvej i Helsingør.
Det skriver Helsingør Dagblad.
Ifølge lokalmediet så har politiet ingen mistanke om, at der skulle ligge nogen forbrydelse bag kvindens død.
Kvinden var meldt savnet ved 9-tiden fra det sted, hvor hun boede, som også ligger på Moselundsvej. Politiet havde fået at vide, hun ikke var i stand til at tage vare på sig selv, og der var frygt for, hun ikke kunne finde hjem.
Politiet ledte og ved 13-tiden, var hun fundet død.
De pårørende er underrettet.