Efterlyser mistænkt: Nægter at blive afhørt i voldtægtssag
Politiet har nu udsendt en efterlysning på manden.
Opdatering: Nordsjællands Politi oplyser på Twitter onsdag, at den 40-årige mand nu har meldt sig selv. Vi har derfor fjernet billede og navn af manden fra artiklen.
En 40-årig mand uden fast adresse efterlyses nu til en sag om voldtægt i Gentofte.
Det oplyser politiet i Nordsjælland i en pressemeddelelsen.
Voldtægten, som politiet har efterforsket, blev begået i juni måned på en privat adresse i Gentofte. Og her har politiet af flere gange forsøgt at kontakte den mistænkte i sagen, som er uden fast adresse. Men trods flere opfordringer har han undladt at møde op til afhøring i sagen, oplyser politiet.
Derfor har man nu valgt at efterlyse manden med navn og billede.
Der er tale om den 40-årige (navn).
Han beskrives som:
- Han er 165 cm høj
- almindelig af bygning
- brun i huden
- han er formentlig kronraget, men kan have ladet håret gro (mørkt hår)
- har formentlig mørke skægstubbe, men kan have anlagt mørkt skæg.
- Han har muligvis selskab af en hund af racen Cimarrón Uruguayo.
Borgere, som har kendskab til, hvor han befinder sig, bedes ringe 114.