Indbrudstyv i aktion: Sekundet inden det sker
Politiet har frigivet en video af en indbrudstyv.
Politiet frigiver nu en overvågningsvideo af en indbrudstyv.
Ifølge politiet har han et ’karakteristisk’ udseende.
Det er Fyns Politi, der beder om hjælp til identifikation af gerningsmand til et indbrud, der blev begået i Årslev på Midtfyn tirsdag 15. november klokken 17.
Overvågningsbilleder fra adressen, hvor der var indbrud, viser tydeligt den formodede gerningsmand i aktion.
Håber på hjælp
Det er derfor Fyns Politis håb, at der er nogle borgere, som kan hjælpe til identifikation af vedkommende.
»Vi synes jo, at personen på de her billeder har et ret karakteristisk udseende, men vi ved bare ikke, hvem han er. Derfor håber vi, at der er nogle borgere der ude, der kan hjælpe os med et navn eller lignende på vedkommende,« siger politikommissær Finn Wegner.
Fyns Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.