Politiet har afspærret bombekrater
Onsdag blev to bomber fra anden verdenskrig sprængt væk.
Sprængningen af to bomber fra anden verdenskrig onsdag har lavet et større krater.
Nu er området afspærret.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelese.
Syd- og Sønderjyllands Politi har i dag i samarbejde med Sønderborg Kommune tildækket bombekrateret efter onsdagens sprængning med presenninger og afspærret omkring hullet.
Der er adgang forbudt på stedet ved Kær uden for Sønderborg.
Tirsdag blev to fundne bomber fra anden verdenskrig bortsprængt efter området var blevet evakueret.
Området skal i den kommende tid miljøundersøges, inden hullet efterfølgende fyldes op.
Afspærret af sikkerhedshensyn
Indtil forholdene er undersøgt og krateret fyldt op, er der af sikkerhedshensyn afspærret på stedet og politiet opfordrer borgerne til at holde sig væk.
Der er skiltet med adgang forbudt og politiet kører tilsyn på stedet.
Bomber fra anden verdenskrig
Bomberne blev fundet på en mark ved Kær uden for Sønderborg den 29. oktober og stammer fra et britisk bombefly, der styrtede ned i 1943.
Syd- og Sønderjyllands Politi evakuerede i løbet af tirsdag aften og nat knap 200 husstande indenfor en sikkerhedszone på 2300 meter fra bomberne.
Evakueringen var tilendebragt onsdag morgen, hvorefter bomberne blev sprængt klokken 10.45.