Fortsæt til indhold

Endte på hovedet: »Det er mere glat, end man lige tror«

I Kolding-området har der været en række uheld på grund af glat føre, lyder det fra vagtchefen, som har en simpel opfordring.

Krimi

Kulden har i løbet af weekenden gjort underlaget for bilister mere uberegneligt. Det fandt en bilist ud af på den hårde måde søndag.

For tidligere på dagen endte, som billederne viser, en hvid bil på hovedet og i grøften mellem træerne ved Hovvejen i Kolding.

»Vi har ikke været ude til det uheld, men der skete ikke noget med vedkommende derude,« fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Torben Wind, til Lokalavisen.dk.

»Men der er simpelthen tale om et glatføre-uheld,« kan vagtchefen dog tilføje.

Falck var på stedet. Foto: Local Eyes

Og det er ikke enestående tilfælde.

»Vi har haft en række uheld nede ved Kolding-området. Så vi kan kun opfordrer til, at man kører forsigtigt, for det er mere glat, end man lige tror,« siger vagtchefen.