Mand forsvundet: Kan ikke klare sig selv
Politiet beder boergerne om hjælp.
Opdatering: Den 69-årige mand er fundet. Derfor er billede af ham igen fjernet fra artiklen.
Han er ifølge vagtchefen i live og nogenlunde god behold efter en kold nat.
Opdatering: Artiklen er opdateret med billede af den efterlyste. Endvidere oplyser politiet, at han hedder Niels.
En 69-årig mand efterlyses.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Her står der, at han er forsvundet klokken 01.30 fra Obovej, men sidst er set på Køgevej i Næstved, og at han ikke kan tage vare på sig selv.
Han beskrives som dansk mand, 69 år, 175 centimeter høj og almindelig af kropsbygning. Han er iført en sort og hvidternet skovmandsskjorte, sorte joggingbukser og sorte sandaler. Derudover går han foroverbøjet.
Oplysninger om den efterlyste mand til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefonnummer 114.