»Gør den igen stikker jeg dig ned«
En mand blev søndag truet på gaden.
jro
En mand blev søndag aften truet på livet, efter hans hund havde gøet.
Det skriver Nordsjællands Politi i sin døgnrapport.
Klokken 21.26 blev en 34-årig mand fra Værløse antastet af en ukendt gerningsmand.
Han truede med, at han ville stikke ham ned, hvis hans hund gøede igen.
Signalement:
Den ukendte gerningsmand beskrives som: Østeuropæisk af udseende og lys i hud i huden. Han er mellem 35-40 år gammel og 175-180 centimeter høj. Han er kraftig af bygning og har kort, sort hår. Vedkommende talte dansk med accent og var iført en grøn dynejakke og sorte joggingbukser.
Oplysninger i sagen til Nordsjællands Politi på telefonnummer 114.