Fortsæt til indhold

Finder død kvinde i lejlighed efter brand

Politiet har en formodning om brandårsagen.

Krimi

Natten til onsdag er en 63-årig kvinde død i en lejlighedsbrand.

Det oplyser Østjyllands Politi til Lokalavisen.dk.

Branden opstod i en lejlighed på Vårkjærvej i Viby.

»Vi får meldingen om brand lejlighed klokken 01.36,« siger Emil Enemark Sørensen, kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til Lokalavisen Aarhus.

I lejligheden finder brandvæsenet den døde kvinde.

Brandårsagen er endnu ukendt, politiet har dog en formodning om, hvad der kan have startet den.

De pårørende er underrettet.