Fortsæt til indhold

Søren blev skudt og dræbt - nu åbner familien op: »Vi var ved at miste håbet«

Familien til den afdøde 21-årige, der blev et tilfældigt offer, kommer nu med en udtalelse ovenpå dagens anholdelse af en 27-årig.

Krimi
am

I dag - onsdag - blev en 27-årig mand anholdt i den sag, hvor den 21-årige Søren Koch helt tilfældigt blev skudt og dræbt i sin bil i Viby i det sydlige Aarhus.

Det var natten til tirsdag den 8. marts tidligere i år klokken 1.11, at en politipatrulje fandt ham dræbt i en bil i krydset ved Søndervangs Allé/Ringvej Syd i Viby J i nærheden af en OK-tanken ved Rosenhøj.

Nu er en 27-årig mand sigtet for manddrab i sagen. Og at der endelig er anholdt og sigtet en person i sagen, vækker stor lettelse hos Søren Kochs pårørende.

Det fremgår af en skriftligt udtalelse, som familien har sendt til TV2 Østjylland.

»Der har været tidspunkter, hvor vi var ved at miste håbet, men vi har på intet tidspunkt tvivlet på, at politiet gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at finde den eller de personer, der koldt og kynisk dræbte vores højtelskede søn og bror,« lyder det i en skriftlig udtalelse fra familien.

Manden, der er anholdt i sagen, blev fremstillet i grundlovsforhør onsdag. Her blev han varetægtsfængslet i fire uger. Han nægtede sig dog skyldig.

Du kan læse, hvordan dagens retsmøde forløb her.