Voldsom tumult og drama i nat: Stor politiaktion
Politiet var massivt til stede i Gellerupparken ved Aarhus og på Skejby Sygehus
En større politiaktion fandt sted i nat, og politiet var massivt til stede i Gellerupparken ved Aarhus og på Skejby Sygehus.
Der var tale om et knivstikkeri, og en 34-årig mand er indlagt efter at være blevet stukket med kniv.
"Jeg kan bekræfte, at vi modtager en anmeldelse 01.18 om voldsom tumult på Gudrunsvej i Brabrand. Der er muligvis affyret skud. Da vi når derud, er der ikke nogen på stedet. Vi patruljerer efterfølgende nærområdet og Skejby Sygehus, hvor vi kan konstatere, at en mand er blevet stukket med en kniv," siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Peter Halstrøm, til Ekstra Bladet.
Den 34-årige mand er tilsyneladende sluppet med overfladiske skader.
Politiet har desuden haft hundepatruljer ude for at undersøge området. Næste skridt er at afhøre offeret og implicerede personer, oplyser vagtchefen.
Lokalavisen følger sagen...
kb