Brand på gård nytårsnat: Fyrværkeri på afveje
Gårdbrand blev heldigvis hurtigt opdaget
Jeppe Rafn
Østjyllands Brandvæsen rykkede nytårsnat klokken 01.31 ud til en brand på en gård på Brøruphusvej i Brørup syd for Skanderborg.
Her var der ild i nogle loftsbrædder, oplyser Sydøstjyllands Politis vagtchef Lars Grønlund.
"Heldigvis var der kun ild i en lade med hø, der lå på et fast underlag. Ilden bliver hurtigt slukket og når ikke at brede sig, så der er sket begrænset skade, fordi branden blev opdaget hurtigt," siger vagtchefen.
Branden var opstået på grund af fyrværkeri på afveje.