Cyklist på skadestue: Måtte klodse bremserne for svingende bil
Bilist overså cyklist, der måtte bremse hårdt og væltede
Arkiv
Østjyllands Politi oplyser i døgnrapporten, at der fredag klokken 14.50 skete et færdselsuheld med en bil og en cykel på Århusvej i Hinnerup.
Uheldet skete i nordlig retning ved Fanøvej, hvor en 30-årig mandlig bilist svingede til højre ind foran en 69-årig mand på cykel, der skulle ligeud i krydset.
Bilisten havde overset cyklisten, som måtte klodse bremserne og derfor væltede af cyklen. Han fik nogle overfladiske skrammer og blev kørt til kontrol på Randers Skadestue.
jr