Politiet anholder flere personer
Politiet er fredag morgen talstærkt til stede i Tistrup, hvor en ung mand er blevet stukket ned
Siden klokken 6 fredag morgen har Østjyllands Politi været talstærkt til stede i Tirstrup, hvor en 21-årig mand har været udsat for et knivstikkeri. For kort tid siden er flere personer blevet anholdt. Det bekræfter Jakob Christiansen, kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, til Lokalavisen.
"Vi har anholdt tre personer. Det er, hvad jeg kan sige lige nu," fortæller han.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Knivstikkeriet blev anmeldt klokken lidt i seks fredag morgen, og siden har politiet været til stede i Tirstrup med blandt andet hunde for at efterforske sagen.
Ifølge Lokalavisens oplysninger har det meste af byens plejehjem været afspærret af politiet.