Fortsæt til indhold

3-årigt barn dræbt af bakkende bil

Krimi
Arkiv

Et blot 3-årigt barn blev dræbt ved en tragisk ulykke på Akelejevænget i Hanstholm, oplyser vagtchef i Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, til bt.dk.

"Det er et meget tragisk uheld. En fører af en varebil kører ind på en adresse for at spørge om vej. Da han kører derfra igen, viser det sig, at beboernes treårige barn er kravlet ind under bilen. Det opdager han for sent, og barnet er dræbt på stedet," siger vagtchefen.

Midt- og Vestjyllands Politi har afhørt føreren af varebilen, en 41-årig mand.

"Både han og forældrene til det treårige barn er meget chokeret og meget rystet over situationen," siger Anders Olesen til bt.dk.