Uhyggeligt fund: Mand sad død i bil i å
Arkiv
En mand blev onsdag fundet død i en bil i Storå ved Brenderup, som ligger mellem Middelfat og Bogense på Fyn, skriver Fyens.dk.
Det var forbipassenende, som opdagede bilen i åen, og en tilkaldt politipatrulje på kunne siden konstatere, at der sad en mand i bilen, Da bilen, han sad i, blev trukket op af åen, blev han erklæret død.
Politiet har nu identificeret manden via hans kørekort og oplyser, at der er tale om en 92-årig mand fra Odense-forstaden Bolbro.
Politiet mener, at ulykken er sket i et skarpt sving, og at det lader til, at den 92-årige mand ikke har fået drejet - og i stedet er fortsat lige ud og ned i åen, skriver Fyens.dk.