Beboere måtte evakueres
Politiet og brandvæsnet blev søndag formiddag kaldt ud til villabrand i Ulstrup
Arkiv
Beboerne i en villa på Diget i Ulstrup skal det næste stykke tid finde et andet sted at bo. For en brand søndag formiddag gav så omfattende røgskader, at villaen er ubeboelig. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Branden blev anmeldt søndag klokken 11.32. Politiet sendte en patrulje til stedet, hvor alle beboere blev evakueret. Brandvæsnet fik dog hurtigt branden under kontrol, men huset var kraftigt røgskadet, og beboerne blev midlertidigt genhuset.
Årsagen til branden kendes endnu ikke, oplyses det desuden i døgnrapporten.
jwh