Fortsæt til indhold

Kæmpe UPS! Ung mand smadrer ny bil under prøvetur

Krimi
Jacob Nielsen

Det gik bestemt ikke som ønsket, da en ung mand mandag skulle prøvekøre en ny bil i Risskov, oplyser Østjyllands Politi, som beretter om den uheldige bilist i dagens døgnrapport.

Da manden klokken 13.30 prøvekørte en ny VW Passat på Voldbjergvej, mistede han pludselig herredømmet og forulykkede.

Bilen fik så omfattende skader, at køretøjer blev erklæret totalskadet. Til alt held skete der ikke noget med den unge mand, som nu har en forsikringssag hængende over hovedet.

Hvad der fik bilisten til at miste herredømmet, melder historien ikke noget om.