12 unge standset på ulovlige knallerter på Djursland
Knallertkørere og bilister taget i færdselskontrol
Det var ikke tomme trusler, da Østjyllands Politi for et par dage siden advarede om, at man i denne uge var på udkig efter cyklister og folk på knallert, der ikke overholder færdselsreglerne.
I går, tirsdag, tog politiet på færdselskontrol på Djursland, hvor der især var fokus på knallertkørere.
Politiet får jævnligt henvendelser fra borgere, der er utrygge ved knallerter, der kører for vildt og voldsomt, og tirsdagens indsats viste da også, at mange kører alt for stærkt, oplyser Østjyllands Politi.
12 gange måtte betjentene have bødeblokken frem overfor unge mæd, som kørte rundt på tunede knallerter.
En enkelt fik beslaglagt sin knallert og en ubetinget frakendelse af førerretten. De 11 andre slap med en betinget frakendelse af førerretten til knallert.
I alt skrev politiet følgende sager:
Lille knallert (max. 30 km/t):
Konstruktivt ændret knallert (tunet) 12 sager
Manglende forsikring: 3 sager
Manglende anvendelse af styrthjelm: 1 sag
Fejl og mangler ved knallerten: 4 sager
Kiggede også efter bilister
Mens betjentene var på vejene, skrev de også en lang række sager mod bilister. Blandt andet fik betjentene standset to formodede spritbilister, og fem fik klip for at køre bil med mobilen i hånden, som det ses af oversigten herunder.
Biler og varebiler:
Spirituskørsel: 2 sager
Narko- eller medicinkørsel: 1 sag
Kørsel uden førerret: 6 sager
Overladelse af føringen til en, der ikke lovligt kunne føre køretøjet: 1 sag
Fejl og mangler ved køretøj: 1 sag
Manglende anvendelse af sikkerhedssele: 4 sager
Anvendelse af håndholdt mobiltelefon: 5 sager
Manglende tegngivning: 2 sager
Kørsel venstre om helleanlæg: 1 sag
Hastighedsovertrædelse: 2 sager – 1 sag til klip og 1 sag til betinget frakendelse af kørekortet
Manglende agtpågivenhed, jf. færdselslovens § 3: 1 sag
For tæt kørsel til forankørende: 1 sag
Overtrædelse af godsloven: 1 sag
Motorcykel:
Kørsel uden førerret: 1 sag
jr