Gentofteborger og hjemløs i vildt slagsmål foran børn i BonBon-Land
Jagten gik gennem forlystelsesparken
Arkiv
Politiet fik søndag klokken 15.12 en anmeldelse fra BonBon-Land i Holme-Olstrup, Sydsjælland, om, at to gæster i forlystelsesparken havde jagtet hinanden og var kommet op at slås ved en isbod.
Da politiet ankom, var der faldet lidt ro over gemytterne, men vidner udpegede de to mænd:
En 27-årig fra Gentofte og en 34-årig uden fast bopæl.
De blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og politiet fandt en enhåndsbetjent foldekniv på den 34-årige, som derfor også blev sigtet for overtrædelse af knivloven, oplyser Sydsjællands Politi.